Politi: Intet mistænkeligt ved kvindes død i Højbjerg
En 42-årig kvinde, der fredag kort før middag blev fundet død i Højbjerg ved Aarhus, har ikke været offer for en forbrydelse.
Det oplyser Østjyllands Politi fredag aften.
Politiet betragtede kvindens død som et såkaldt mistænkeligt dødsfald. Det betyder, at man fra starten efterforsker sagen som et drab, indtil man er sikker på, hvad der er sket.
Det er fast rutine, når dødsårsagen ikke umiddelbart kan fastslås, og det sker, så man ikke risikerer at overse eller ødelægge vigtige spor, hvis det viser sig, at den afdøde er blevet slået ihjel.
Ved 21-tiden fredag aften oplyser politiet i en pressemeddelelse, at der er ikke er tale om et drab i sagen fra Højbjerg.
- De tekniske og retsmedicinske undersøgelser af afdøde er nu tilendebragt. Undersøgelserne viste ikke tegn på, at dødsfaldet skyldes en forbrydelse, skriver vagtchef Bo Christensen fra Østjyllands Politi i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie