Politiet anser det for sandsynligt, at det var Jyllands-Posten i Viby, der var målet for bombemandens brevbombe.
Det siger politiinspektør i Københavns Politi, Svend Foldager.
Ifølge Foldager havde bombemanden fremstillet en bombe af det stærkt ustabile sprængstof TATP, kombineret med hundredvis af små stålkugler.
Ifølge politiet havde den hjemmelavede bombe en sprængkraft som en håndgranat, der var i stand til at "såre en del mennesker".
Foldager ønsker ikke at uddybe, hvorfor politiet nu er overbevist om, at det var Jyllands-Posten, der var mandens mål.
Ifølge Svend Foldager, var der tale om en brevbombe, der stort set var færdig fremstillet, da det hele sprang i luften i Lors Doukaievs eget ansigt.
TATP har været omdrejningspunkt i flere danske terrorsager, nemlig sagerne fra Glasvej og Vollsmose.
Men selvom målet altså ifølge politiet var Jyllands-Posten, og sprængstoffet i brevbomben var TATP, så har politiet foreløbig ikke ændret sigtelsen mod manden fra forsøg på at sprænge nogen eller noget i luften til terror.
Den 24-årige bombemand, Lors Doukaiev, havde desuden travlt med at hamstre små stålkugler forud for den fejlslagne bombesprængning på Hotel Jørgensen i København.
Det viser billeder fra overvågningskamera i en spilforretning på Nørrebro, som Københavns Politi fredag lagde frem på et pressemøde.
På billederne fremviser Doukaiev, at der er gået en god mannequin tabt i ham.
I butikken er han iført skaterinspireret tøj, men en alt for stor t-shirt, kasket og posede bukser.
"Det demonstrerer hans evne til, med enkle midler, at forklæde sig", fremhæver politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde