Politi: Jysk mand tjente på kvinders prostitution i to år
29-årig mand fra Aarhus beskyldes for rufferi. Politiet har endnu ikke opgjort hans påståede fortjeneste
Igennem to år har en mand fra Aarhus tjent penge på kvinders prostitution rundt omkring i Jylland.
Det hævder Østjyllands Politi, der tirsdag ved 13-tiden har anholdt og sigtet den 29-årige mand for rufferi.
Fortjenesten har politiet tirsdag ingen præcise oplysninger om.
- Den har vi ikke noget overblik over endnu, siger politikommissær Helle Fly Edelbo.
Hun ønsker ikke umiddelbart at gå i detaljer med sagen, som ifølge en pressemeddelelse skal være resultat af "længere tids målrettet efterforskning mod prostitutionens bagmænd."
Angiveligt har kvinderne arbejdet på flere forskellige steder i Jylland i perioden.
De prostituerede er alle danske, lyder det fra politiet.
Tirsdag eftermiddag afhøres den anholdte, og onsdag morgen vil en anklager afgøre, om der er grundlag for at kræve den 29-årige varetægtsfængslet.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet