Politi kalder fund af død kvinde for mistænkeligt
Politiet efterforsker et mistænkelig dødsfald på landejendom i Gjern. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Politiet i Midt- og Vestjylland har fundet en død kvinde på en adresse i Gjern. Efterforskning er i gang.
Midt- og Vestjyllands Politi efterforsker fundet af en død kvinde på en adresse i Gjern i Midtjylland.
Dødsfaldet anses som mistænkeligt.
Det skriver politiet mandag klokken 18.52 på det sociale medie X.
Politiet har i flere timer været til stede på adressen, der ifølge TV Midtvest er en landejendom placeret på Århusvej mellem Gjern og Hammel.
Klokken 16.20 meddelte politiet på X, at flere patruljer befandt sig på adressen uden at røbe, hvad det drejede sig om.
Tv-billeder fra TV Midtvest viser, at politiet har afspærret et større område omkring landejendommen.
Teknikere i blå dragter er gået ind i huset.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at det vil være til stede på adressen i de kommende timer.
Gjern er placeret i Silkeborg Kommune.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker