Østjyllands Politi begik ingen fejl, da det i oktober sidste år lykkedes en 42-årig dømt dobbeltmorder at tage sit eget liv i Århus Arrest. Det fastslår statsadvokaten for Nord- og Østjylland.
Den 42-årige mand sad i arresten, fordi han var sigtet for at stå bag endnu et drab, denne gang på den 46-årige Lisbeth Nielsen, hvis lig aldrig er fundet.
Men den 31. oktober gjorde den 42-årige mand så en ende på sit eget liv, mens han var i politiets varetægt. Og det fik landsforeningen Krim til at melde politiet til statsadvokaten for pligtforsømmelse.
Men der er ikke en finger at sætte på politiets arbejde, fastslår statsadvokaten.
Statsadvokaten begrunder sin afgørelse med, at den 42-årige mand ifølge Retsmedicinsk Institut ikke var selvmordstruet, da han blev anbragt i arresten. Ej heller var der tegn på, at han havde fået tilbagefald til sin tidligere lidelse, skizofreni.
Manden begik sit første drab i en alder af 16 år. Senere kvalte han en 21-årig kvinde. Alle ofre var hans kærester.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker