Politi kørte fast i sne på vej til brand

Lolland Brandvæsen blev kort efter klokken 14 søndag eftermiddag kaldt ud til en brand i en lade på Lidsøvej i Rødbyhavn. lige på hjørnet af Lidsøvej og Vestre Allé.

Ifølge folketidende.dks oplysninger var det et fyr i laden, som var årsag til udrykningen. Hvad der præcis var galt, melder historien foreløbig ikke noget om, men branden blev hurtigt slukket.

Der var dyr i laden, da branden brød ud, men de blev hurtigt trukket i sikkerhed. Der var heller ingen mennesker, der kom noget til.

En af politiets patruljevogne kørte iøvrigt fast i sneen et sted på Nakskov Landevej, da den var på vej til brandstedet. Den kom dog relativt hurtigt fri igen, oplyser vagtchef Ole Hald.

Heldigvis var branden ikke voldsom, og den blev hurtigt slukket.

Offentliggjort Sidst opdateret