Politi: Kvinde blev bortført af to mænd og voldtaget
Københavns Politi er i færd med at efterforske en sag om bortførelse og voldtægt af en kvinde på Amager. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kvinde var frihedsberøvet i fire timer, hævder Københavns Politi i sag, hvor dommer har fængslet to sigtede.
En kvinde blev i weekenden tvunget ind i en bil på Amager, hvorefter hun i Lille Skensved blev voldtaget. Det mener politiet.
Frihedsberøvelsen stod på i fire timer, lyder det i den sigtelse, som onsdag er kommet frem i et retsmøde i Dommervagten i København. Her er to mænd, der begge er 20 år, blevet varetægtsfængslet i 13 dage.
Mændene sigtes begge for at have udført bortførelsen. Da hun strittede imod, blev hun angiveligt slået to gange i ansigtet.
Den ene mand skal derefter have udsat offeret for voldtægt. Hvis hun sagde noget om det til politiet, ville han brænde hendes mormors hus ned, lød det ifølge sigtelsen i en trussel.
Den samme mand sigtes også for ved en tidligere lejlighed at have voldtaget kvinden.
Begge mænd har nægtet sig skyldige. Deres forklaringer kendes dog ikke, idet de blev udspurgt bag lukkede døre.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned