Politi: Kvinde fik sat pistol for panden under overfald
En sag om et overfald på en kvinde i Tilst behandles onsdag i et grundlovsforhør i Aarhus. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Grundlovsforhør i Retten i Aarhus onsdag efter voldsom hændelse i Tilst mandag eftermiddag.
En kvinde i Tilst ved Aarhus fik sat en pistol for panden, da hun mandag blev forsøgt dræbt af en ung mand.
Det hævder Østjyllands Politi i en sigtelse mod manden, der også beskyldes for at have slået og sparket kvinden.
Den mistænkte i sagen, en 20-årig mand, blev tirsdag opsporet af politiet, der fandt ham på en adresse i Brabrand, oplyser Østjyllands Politi.
I et retsmøde onsdag er han blandt andet sigtet for forsøg på manddrab under sit uvelkomne besøg hos kvinden.
Han skal have holdt en pistol mod den 26-årige kvindes hoved og trykket på aftrækkeren, fremgår det af den sigtelse, som er blevet oplæst i retten. Det oplyser stiften.dk og TV2 Østjylland.
For at komme ind i lejligheden hamrede manden løs på en rude med en bushammer, fremgår det af sigtelsen.
De to er bekendte, oplyser politiet.
Offeret i sagen er en kendt reality-deltager, skriver stiften.dk.
I retten har den 20-årige aflagt delvis tilståelse, men han nægter at have hensigt om at dræbe kvinden, oplyser politiet i et opslag på X onsdag eftermiddag.
Dommeren har afsagt kendelse om varetægtsfængsling frem til 8. januar.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker