Politi: Kvinde i Nordjylland blev frihedsberøvet i 12 timer
Dommer i Aalborg har varetægtsfængslet tre mænd på 20, 18 og 17 år, oplyser Nordjyllands Politi.
En kvinde blev i weekenden holdt fanget i en lejlighed i 12 timer, mener Nordjyllands Politi.
Politiet har anholdt tre yngre mænd i sagen, og onsdag er de blevet varetægtsfængslet i et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg. Det oplyser anklagerfuldmægtig Marie Stigaard fra Nordjyllands Politi.
Ifølge sigtelsen blev offeret blandt andet udsat for ulovlig tvang og voldtægt ved andet forhold end samleje.
De tre nu varetægtsfængslede er henholdsvis 20, 18 og 17 år. De nægter sig skyldige.
Sagens nærmere detaljer kan anklagerfuldmægtigen ikke frigive oplysninger om, idet onsdagens retsmøde foregik bag lukkede døre.
Politiet har mistanke om, at flere end de tre var involveret. Frihedsberøvelsen skete fra lørdag til søndag. Hvor den fandt sted, ønsker Marie Stigaard ikke at oplyse om.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned