Politi leder efter årsag til storbrand
- Vi skal finde frem til arnestedet, siger vicepolitikommissær Bertel Hejlesen fra brandsektionen i Københavns Politi.
Det er foreløbig umuligt at sige noget om årsagen. En række oplysninger skal indsamles og bearbejdes.
- I den udstrækning vi kan komme til at arbejde derude, vil vi gå i gang i dag, siger Bertel Hejlesen.
Cirka 200 mennesker blev evakueret, og de fleste blev samlet på det nærliggende Sankt Annæ Gymnasium, hvor de fik rådgivning af medarbejdere fra Københavns Kommune.
Lejlighederne i tre en halv opgang er ødelagt, konstaterer man i brandvæsenet onsdag morgen.
- Vi skal nok være derude det meste af dagen, siger bagvagt Mads Graversen.
Der er fortsat lidt ild i nogle såkaldte ildreder forskellige steder, fortæller han.
Alarmen om branden indløb klokken 15.20 tirsdag.
De første meldinger lød på, at der var udbrudt brand i taget over to af ejendommens opgange, men ilden bredte sig hurtigt til taget over fire opgange.
Det lykkedes dog for brandfolkene at hindre flammerne i at brede sig.
På et tidspunkt var cirka 60 brandmænd involveret i indsatsen.
Brandvæsenet skønner, at de berørte lejligheder er i så dårlig stand, at beboerne skal genhuses i lang tid.
Arnestedet skønnes til at være et sted på tagetagen, lyder det fra brandvæsenet.
/ritzau/
Efterforskere fra Københavns Politi tager onsdag fat på at forsøge at opklare årsagen til en stor brand på Valbygårdsvej i Valby tirsdag aften.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned