Politi leder efter civile fanget under formodet lavine nær Nuuk
Flere personer er blevet meldt savnede i forbindelse med det, man mener, er en lavine nær Nuuk i Grønland.
Politi og andre myndigheder har måttet rykke ud til en formodet lavine i nærheden af Nuuk, hvor flere personer menes at være fanget under sneen.
Det skriver Grønlands Politi ifølge mediet sermitsiaq.AG på det sociale medie Facebook.
- Grønlands Politi er i øjeblikket i gang med en større politioperation i Nuuk omkring området Arqitsoq. Politiet, brandvæsenet, Arktisk Kommando, snescooterforeningen og civile leder efter de savnede, lyder det fra politiet.
Politiet kan for nuværende ikke oplyse, præcist hvor mange mennesker det drejer sig om.
En lavine er et skred af sne, der kan komme op på hastigheder på over 300 kilometer i timen.
Laviner udløses ofte, når et skråt underlag ikke kan bære det overliggende materiale og derfor begynder at skride under en accelererende proces.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde