Politi leder efter flugtfange
En fange, der natten til fredag stak af fra Sct. Hans Hospital i Roskilde, hvor han er varetægtsfængslet i surrogat, vil blive efterlyst af politiet, hvis det ikke snart lykkes at finde ham, oplyser pressekontakt Carsten Andersen, Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden er varetægtsfængslet, mens politiet efterforsker hans rolle i et drabsforsøg i 2008.
Sammen med en medfange flygtede han omkring midnat fra den retspsykiatriske afdeling via et loft. Ved at fjerne nogle tagsten slap de to mænd fri. For den ene varede friheden dog kun kort. Han blev hurtigt fanget af politiet i Roskilde by, mens den anden fortsat er på fri fod og for øjeblikket eftersøges af politiet på adresser, hvor han kan holde til.
Den flygtede er en 26-årig mand, der er 185 centimeter høj og muskuløs. Han har karseklippet, mellemblondt hår og havde sort hættetrøje, kasket og cowboybukser på, da han stak af.
Det vurderes ikke, at han er farlig i dag, oplyser Carsten Andersen.
/ritzau/
Politiet søger efter en varetægtsfængslet, psykisk syg fange, der er stukket af fra hospitalet, hvor han er fængslet i surrogat.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned