Politi leder efter tårnhøj voldtægtsmand

Politiet i Århus forsøger nu at finde gerningsmanden til at en voldtægt, der skete tidligt mandag morgen.

En kvinde blev ifølge de foreløbige oplysninger revet omkuld bag et el-skab i Gl. Munkegade og voldtaget af en cirka to meter høj mand.

Ifølge Østjyllands Politi havde kvinden forinden gået og snakket med både voldtægtsmanden og hans kammerat ved Klosterport. Ifølge kvindens forklaring var kammeraten om muligt endnu højere - cirka 2,1 meter - men han gik, før voldtægten skete.

Gerningsmanden beskrives derudover som 25-30 år med lyseblå øjne og kort lyst hår, der dog var lidt længere på toppen af hovedet.

/ritzau/

Kvinde udsat for voldtægt i Århus. Nu leder efter politiet efter en gerningsmand på to meter.

Offentliggjort Sidst opdateret