Politi leder efter vidner efter livsfarligt overfald på chauffør
Politiet ledte hele fredagen efter spor ved gerningsstedet i Brønshøj. Foto: Kenneth Meyer/POLFOTO
Kenneth Meyer/POLFOTO
65-årig taxichauffør i København mistede to punge og en telefon, da han blev slået i hovedet.
En taxichauffør er fredag eftermiddag fortsat i livsfare, efter at han om natten blev gennembanket af to mænd i Brønshøj i København.
Den 65-årige mand blev blandt andet slået i hovedet, og skaderne var omfattende, oplyser politiet.
- Vi søger vidner, der har set noget, eller som har hørt om sagen, siger vicepolitiinspektør Jens Møller i Københavns Politi.
Sagen efterforskes af betjente i den afdeling, der tager sig af personfarlig kriminalitet.
Chaufføren mistede to punge og en mobiltelefon, da han angiveligt blev lokket i baghold.
Han var blevet bestilt til en tur på Herbergvejen, men det gik grueligt galt.
Lidt før klokken halv et natten til fredag modtog politiet alarmen om overfaldet. Lige siden har den 65-årige været i behandling på Rigshospitalet.
De to mænd brugte en eller anden genstand ved angrebet på chaufføren.
Signalementet lyder på to mænd, der har arabisk udseende. De er formentlig mellem 25 og 30 år, lyder det fra politiet.
Hvis folk har bemærket to mænd i nærheden af Bellahøjhusene kort efter midnat, er politiet interesseret i at få oplysningerne.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker