Politi ledte forgæves efter spor fra sædelighedsforbrydelse
Polititeknikere og hunde søgte torsdag i område nær Tisvildeleje efter anmeldelse om sædelighedsforbrydelse.
Betjente, polititeknikere og flere hunde afsøgte fra tidligt torsdag morgen et område mellem Vejby og Tisvildeleje. Det skyldes, at Nordsjællands Politi kort før klokken 06 havde modtaget en anmeldelse om en sædelighedsforbrydelse.
Omkring middagstid var undersøgelserne dog ovre, oplyser Henriette Døssing, presse- og kommunikationskonsulent ved Nordsjællands Politi.
- Vi har ikke fundet noget af interesse for sagen, der stadig er under efterforskning, siger hun.
Kort efter klokken 13 oplyser politiet på Twitter, at "det har nu vist sig, at der ikke var noget om forholdet". Der har med andre ord ikke været hold i anmeldelsen.
Tidligt torsdag fortalte politiet, at det undersøgte et mistænkeligt forhold og var i gang med at sikre spor i området. Ifølge Ekstra Bladet foregik det ved Loppegården, der ligger i krydset mellem Tisvildevej og Kildevej.
Politiet kan ikke oplyse, hvor stort et område der er blevet undersøgt. Det involverede dog blandt andet jorden ved togskinner i området, hvilket stoppede den lokale togbane i en periode.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde