Politi lod koster ligge
Lokal el-installatør måtte rykke for at få afhentet fundne tyvekoster. Blev henvist til lukket station.
Da el-installatør Henrik Pedersen i fredags fandt en sodsværtet GPS-navigator ud for sin virksomhed på A. Steen Nielsensvej, huskede han, at avisen for nylig havde nævnt, at der var stjålet sådan en fra en brændt bil.
- Jeg ringede til politiet, som bad mig opbevare den og lovede at hente den, siger Henrik Pedersen.
Men ingen kom, og i går morges ringede han igen. Da blev han bedt om at aflevere den på den lokale politistation, som imidlertid er lukket resten af året.
- Det er for dårligt, at politiet ikke gider hente tyvekoster, når en borger henvender sig, siger Henrik Pedersen.
Vagtchef Kenneth Pedersen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beklager løftebruddet.
- Selvfølgelig skal vi komme, når vi lover det. Jeg vil straks kontakte elektrikeren, så vi kan få den hentet, siger han.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde