Politi må opgive sag om læk i Carl Holst-sagen
Politiet har forgæves at afsløre den eller de, der gav advokatrapport om Carl Holsts embedsførelse i Region Syddanmark til pressen. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus /arkiv
/ritzau/Bonnerup Claus /arkiv
Journalister fra Fyens Stiftstidende beskytter kilder, og så kan politiet ikke komme videre.
Politiet må give op i sagen om læk af fortrolige oplysninger fra en advokatrapport om Carl Holst i Region Syddanmark.
Det har ikke været muligt at finde den eller de personer, der gav Fyens Stiftstidende oplysninger om den foreløbige advokatundersøgelse, oplyser anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi tirsdag.
Selv hvis efterforskningen fortsatte, ville der ikke være udsigt til, at nogen i forretningsudvalget i Region Syddanmark, advokatfirmaet KromanReumert eller ansatte i regionen kunne sigtes, oplyser chefanklager Jan Østergaard.
Journalisterne på Fyens Stiftstidende har ikke ønsket at afsløre deres kilder. Og anklagemyndigheden vurderer, at de ikke vil kunne pålægges at vidne om, hvordan de fik fat i advokatredegørelsen.
Det skyldes, at offentliggørelsen er sket på baggrund af oplysningernes samfundsmæssige betydning.
Rapporten om Carl Holst blev leveret til ledelsen i Region Syddanmark 4. november, men den blev først gjort fortrolig fem dage senere, fremhæver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag.
Avisen slog til 10. november.
På baggrund af rapporten kunne Fyens Stiftstidende fortælle, at både interne og eksterne personer fra 2013 i gentagne tilfælde blev bedt om at skrive taler for regionrådsformanden, selv om det ikke havde med regionen at gøre, men var relateret til hans private valgkampagne.
Rapporten bekræftede i øvrigt, at der i toppen af regionen herskede en syg kultur.
Desuden udpegede advokatfirmaet en række problematiske forhold. Således undrede firmaet sig over, at regionen havde betalt mere end 750.000 kroner til en coachingvirksomhed.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned