En kvinde mistænkes af politiet i København for i flere tilfælde at have bedøvet mænd for derefter at stjæle deres penge.
Foreløbig er den 42-årige kvinde dog kun sigtet for et enkelt tilfælde af røveri, hvilket hun nægter sig skyldig i.
Ifølge politiets version traf hun i slutningen af november en mand på et værtshus. Det endte med, at hun indvilgede i at tage med ham hjem.
Men snart efter sov han tungt. Ifølge politiets sigtelse kom hun metadon i den drink, som hun havde givet ham.
Bedøvelsen gjorde, at offeret mistede 300 kroner fra sin tegnebog, og at hans to kreditkort kort efter blev brugt flittigt.
I alt blev der hævet 11.412 kroner på hans konto, hævder politiet.
Det er ved hjælp af tekniske spor, at man har kunnet opspore kvinden, oplyser politiet på Station Bellahøj.
Men i et grundlovsforhør i Dommervagten fredag lod dommeren sig ikke overbevise. Han besluttede at sætte den 42-årige kvinde på fri fod.
Anklageren vil dog kære afgørelsen til Østre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde