Politi: Mand ville beføle små piger i fynsk supermarked
Fyns Politi har blandt andet set videoer fra et supermarked i en sag om blufærdighedskrænkelse af små børn. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dommer i Odense mener, at der er risiko for, at 20-årig på fri fod igen vil forsøge at krænke små børn.
To små piger på tre og fem år blev befølt eller forsøgt befølt af en fremmed mand, da de var i et fynsk supermarked med deres mødre.
Det mener politiet, der har anholdt en 20-årig mand i sagen.
Fredag har en dommer i Odense besluttet at varetægtsfængsle manden frem til 20. september, oplyser senioranklager Jacob Thaarup.
- Han ville ikke sige noget, fortæller anklageren om den sigtede.
Det er frygten for, at manden på fri fod igen vil forsøge at krænke små børn, som er årsag til varetægtsfængslingen, oplyser Jacob Thaarup.
I det ene tilfælde lykkedes det ifølge politiet for manden at begå blufærdighedskrænkelse. Det gik ud over den treårige.
I det andet er der tale om forsøg på blufærdighedskrænkelse, mener politiet. Manden påstås at have forsøgt at få den femårige med ud på et toilet.
Begge episoder udspillede sig i Dagli'Brugsen i Brenderup med fem dages mellemrum.
I forbindelse med efterforskningen har politiet blandt andet set på videoovervågning.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker