Politi måtte tilkalde færge
Polfoto, arkivfoto
Politi og færgepersonale måtte på ekstraarbejde i nat, fordi en 37-årig mand fra Fejø ikke frivilligt ville forlade restaurant Kvasen på øen, selv om han har forbud mod at komme der.
Kvasens ejer så ikke anden udvej end at tilkalde hjælp fra politiet via 112. Klokken var 01.35 i nat, og restauratøren følte sig truet og frygtede, at den berusede gæst ville gå amok.
Politiet rekvirerede færgen Christine, der lå standby på Fejø, og sejlede til øen med en patrulje. Der var to andre gæster på Kvasen, og de forsøgte uden held at få den 37-årige til at forlade stedet frivilligt.
Da de to betjente gjorde deres entre, havde den 37-årige pludselig ikke noget imod at gå, og han blev derefter bortvist med en understregning af, at han har forbud efter restaurationsloven mod at sætte sine ben på Kvasen.
Politifolkene vurderede, at den 37-årige var beruset i middelsvær grad.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker