Politi med hunde var mandag aften ude i den sydlige Vejle for at lede efter en meget svagtseende kvinde, der mandag blev meldt savnet.
Kvinden, den 54-årige Birthe Fryd Sørensen, blev sidst set ved middagstid ved Hafniahus i Vejle Midtby, hvor hun mandag formiddag havde et ærinde. Herfra var det meningen, at hun skulle tage bussen hjem, men hun er ikke dukket op.
Mandag aften udsendte Sydøstjyllands Politi en efterlysning af kvinden.
- Vi er gået ud med en efterlysning med det samme, fordi kvinden ser meget dårligt og er deprimeret på grund af sygdom, siger vagtchef Henrik Dam, Sydøstjyllands Politi.
Birthe Fryd Sørensen er 165 centimeter høj, slank og har kort lysblond hår.
Hun har en mørk jakke på, mørke cowboybukser, sort trøje, en skjortebluse med sorte tegn og sorte Ecco-sko. Hun medbringer en grå og sort læderrygsæk og sin blindestok.
Politiet vil gerne tale med folk, der har set kvinden.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde