Politi: Narkopåvirket mand påkørte cyklist på Amager og flygtede
Efter flugt blev 31-årig mand anholdt på Amagermotorvejen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
23-årig cyklist blev kastet op på forruden under påkørsel. Hun kom slemt til skade, men er uden for livsfare.
En 31-årig mand er sigtet for "adskillige" overtrædelser af færdselsloven - heriblandt narkokørsel - efter at have påkørt en cyklist på Amager.
Det oplyser Kenneth Hviid Simonsen, central efterforskningsleder hos Københavns Politi, natten til tirsdag.
En 23-årig kvindelig cyklist er kommet slemt til skade i ulykken, som politiet fik en anmeldelse om klokken 19.11 mandag.
Hun er uden for livsfare. Hendes pårørende er blevet underrettet.
Ulykken fandt sted på Christmas Møllers Plads på Amager.
Her kørte den 31-årige mand ifølge politiet over for rødt og ramte cyklisten, som blev kastet op på forruden.
Manden flygtede herefter i bil fra stedet, forklarer efterforskningslederen.
Men det lykkedes politiet at anholde ham på Amagermotorvejen ikke længe efter.
Planen er at fremstille manden i grundlovsforhør tirsdag formiddag. Det oplyser Kenneth Hviid Simonsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned