Politiet vil meget gerne i kontakt med en 59-årig kvinde, som søndag ved 10-tiden forlod sit hjem i Dalmose mellem Slagelse og Korsør.
Kvinden er sukkersygepatient og skal have medicin hver fjerde time, og det er årsagen til, at politiet gerne vil høre fra hende.
- Vi har haft en helikopter ude at lede, og nu er vi ude med hundepatruljer, siger vagthavende ved Sydsjællands Politi i Næstved.
Kvinden er 163 cm høj og almindelig til buttet af bygning. Hun har kort, kommunefarvet hår og mørkt brillestel.
Da hun gik hjemmefra, var hun iført en rød t-shirt, bukser og vandrestøvler, og hun gik med en bordeauxfarvet taske.
Politiet ved, at kvinden ved 11.30 er set ved Flakkebjerg, gående nordpå i retning mod Slagelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker