I en såkaldt Al Capone-aktion tog politiet og Skat torsdag i fællesskab på en lille rundtur til adresser i Bellahøj Politikreds, hvor man havde en formodning om at mistænkte deltagere i bandekonflikten opholdt sig.
På syv af de ni besøgte adresser blev der afsløret ulovlige forhold. Det drejede sig i de fleste tilfælde om såkaldt smugkro-virksomhed, oplyser vicepolitikommissær og indsatsleder Allan Kronvold.
- I den slags tilfælde kan Skat udstede bøder på steder, og der er i dag blevet udstedt bøder på sammenlagt 90.000 kroner, og da målet med aktionen netop var at ramme bandemiljøet på økonomien, så har det været en succes, siger Allan Kronvold til Ritzau.
Politiet fandt også små mængder hash, men ingen våben. To personer blev anholdt, fordi de var eftersøgt.
- Vi håber, at det er fordi der ikke længere er så mange våben i miljøet, siger Kronvold.
Sideløbende gennemførte politiet en færdselsrazzia i samme område. Sammenlagt blev der i løbet af dagen konstateret 26 færdselsovertrædelser.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned