Hvert år giver Statsforvaltningen 26.000 EU-borgere et registreringsbevis, som igen giver adgang til at bo og arbejde i Danmark, skriver fagbladet Dansk Politi.
Hvis Statsforvaltningen får mistanke om, at en person identificerer sig via falske papirer, skal medarbejderen kontakte politiet.
Det skete omring 100 gange i 2011, at en medarbejder i en af landets statsforvaltninger fik en sådan mistanke, viser en rundringning som Dansk Politi har foretaget i Danmarks politikredse.
Som påstået EU-borger kan man nøjes med at sende en kopi af sit pas og et pasfoto til Statsforvaltningen. Herefter skal man så møde op for at modtage sit registreringsbevis.
En pakke med falske papirer kan bestilles over internettet for 2000 euro og indeholder alt fra pas og til kørekort. Og så er det i luksusklassen, som kun nøje granskning fra kriminalteknikere kan afsløre. Simplere pakker kan købes langt billigere.
Dansk Politi har talt med adskillige medarbejdere i politiet, der arbejder med illegale udlændinge som deres område. Som med én mund, og uden for citat, siger de alle: Problemet med illegale udlændinge er stort. Rigtig stort.
Faktisk lyder det, at det allerstørste problem er, at ingen andre end de få, specialiserede politifolk på området, har nogen anelse om, hvor stort problemet er.
Ingen har noget overblik over, hvor mange, der opholder sig illegalt i Danmark. Kilderne i politiet skyder på, at mellem 20.000 og 50.000 illegale er en mulighed. De påpeger dog samtidig, at der ikke findes nogen troværdige officielle tal, skriver Dansk Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde