Politi opfordrer til at lukke vinduer og døre i Grenaa efter brand
Røg fra brand på havnen i Grenaa får politiet til at anbefale, at døre og vinduer holdes lukket i området.
Politiet opfordrer tirsdag morgen folk i Grenaa til at holde døre og vinduer lukket.
Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Politiet er lige nu til stede på havnen i Grenaa, hvor der er ild i et skrotoplag.
- Røgen blæser ind over Grenaa By. Luk døre og vinduer. Sluk eventuel ventilation. Nærmere følger, lyder det i et tweet.
- Røgen er ikke specielt sund, siger Chris Mose, der er vagthavende ved Østjyllands Politi.
- Branden finder sted på det yderste af kajen. Brandvæsnet har godt styr på det, og der er ikke så meget røg, som der har været, siger han.
Anbefalingen om at lukke døre og vinduer holder dog endnu. Chris Mose har ikke noget tidsestimat på, hvornår det bliver ophævet.
Der er ikke noget, der tyder på, at branden skyldes en kriminel handling, oplyser Chris Mose, der er vagthavende ved Østjyllands Politi.
- Men det bliver selvfølgelig undersøgt, siger han.
Politiet ved endnu ikke, hvad branden skyldes.
/ritzau/
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker