Politi opløser voldsom ungdomsfest og sigter flere personer
Politi fik kastet øl efter sig og blev spyttet på ved ungdomsfest med 200 personer i Humlebæk lørdag aften.
Lørdag aften var betjente talstærkt til stede ved en fest omkring et forsamlingshus i Humlebæk, hvor de blev mødt af sten- og flaskekast fra unge mennesker i alderen 14 til 17 år.
Det skriver Nordsjællands Politi på det sociale medie X.
- Vi er massivt til stede på Baunebjergvej i Humlebæk, idet en fest med op mod 200 personer i alderen 14 til 17 er gået for vidt, lyder det.
- De unge har svært ved at forstå sagens alvor.
Til Ritzau fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Henrik Thelin lørdag formiddag, at politiet i forbindelse med episoden har ni sager.
Fire af dem er sigtelser. En sigtelse for forsøg på vold mod tjenestemand og tre sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Ingen betjente kom til skade, siger vagtchefen.
- Men der blev kastet med både flasker og øldåser, og to blev spyttet i ansigtet, lyder det.
Politiet opfordrede lørdag aften forældrene til at hente deres børn.
Flere af de unge blev tilbageholdt og frihedsberøvet ved festen for at undgå, at situationen eskalerede, siger vagtchef Henrik Thelin til TV 2.
Festen blev opløst kort før klokken 01.00.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet