Københavns Vestegns Politi vil tage ved lære af fredagens fangeflugt fra Retten i Glostrup, hvor en 24-årig varetægtsarrestant undslap over et pigtrådshegn.
- Vi må overveje en skrappere kurs, siger vagtchef Kim Svenningsen, der ikke konkret vil uddybe hvordan.
Den 24-årige var netop blevet varetægtsfængslet og blev eskorteret ud af retten af to betjente, da en mand masede sig imellem arrestanten og betjentene, netop som de var nået ud i det fri.
Arrestanten spurtede skarpt forfulgt af den ene betjent mod det pigtrådshegn, som følger jernbanen tæt på retsbygningen. Betjenten fik fat i manden, men kunne ikke holde ham fast, da den 24-årige nærmest kastede sig over hegnet og slap væk, omend med forrevet tøj.
I mellemtiden var hans hjælper sprunget ind i en bil. Den anden betjent stillede sig ud foran bilen, men måtte springe til side. Politiet formoder, at manden i bilen tog den anden mand med sig. Begge er fra Kokkedal i Nordsjælland og efterlyses.
Indtil flugten var retsmødet over i alt syv unge mænd forløbet roligt, og den 24-årige var ikke iført håndjern.
- Vi må nu her bagefter se på vores procedurer, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde