Politi på Dølle: Festlig start

Foto: Claus Hansen

Ordenmagten melder, at årets første aften på Døllefjelde-Musse Marked kun udløste en enkelt sag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Da årets Døllemarked åbnede torsdag aften var der som vanligt en del politifolk til stede, som patruljerede på pladsen til fods.

- Ud over de sædvanlige opfordringer til folk om at nyde musikken og ikke lade næverne tale, så var der ikke tale om større sager, fortæller vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters politi.

Og da fodpatruljerne forlod markedet torsdag nat var det med en hilsen på den lokale politikreds Twitter:
”DøllefjeldeMarked lukker ned efter en god og festlig aften med bægerklang og sømandssange. Kom godt hjem og på gensyn fredag”.

- Vi fik en enkelt anmeldelse om vold. Den kom fra en 19 årig mand, som havde fået en knytnæve i ansigtet og også fået to spark i maven af en anden mand ved markedets Cult-telt, fortæller vagtchefen. Gerningsmanden fik man ikke fat i.

Se video fra torsdag aften på markedet: Queen Machine kom helt ud over scenekanten

- Det lader også til, at bilisterne havde modtaget budskabet om at lade bilen stå, hvis der skulle drikkes på den første markedsaften. Mellem klokken 23 og midnat blev en del bilister alkometer testet, men ingen havde en promille, som kunne resultere i en sigtelse, fortæller vagtchefen.

Husk at følge os på Instagram, hvor vi løbende lægger billeder op fra Døllefjelde-Musse Markedet under hashtaggene #folketidende og #ftpådølle.

Send også gerne billeder til nyhedsdesk@folketidende.dk