Politi påkører ung vanvidsbilist og beslaglægger bilen
Politiet beslaglagde bilen efter den vanvittige kørsel. Foto: Brian FrandsenBrian Frandsen
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi søger vidner efter en biljagt tirsdag aften i Maribo.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Efter en længere biljagt måtte politiet tirsdag aften påkøre en bilist ved Maribo på Lolland, da chaufføren ikke ville standse.
Det fortæller vagtchef Kent Edvardsen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi onsdag morgen.
- Vi ville gerne i kontakt med føreren af bilen, da han havde en nummerplade, der ikke stemte overens. Og så gik det ellers derudaf over de vilde vover, siger vagtchefen.
Han vurderer, at bilen kørte over 30 kilometer, før politiet fik den standset.
- Han kører noget hasarderet på de mindre veje og over landevejene, siger Kent Edvardsen.
Annonce
Politiet søger nu efter vidner til biljagten, der eventuelt måtte undvige den pågældende bil. Der er tale om en sort Volkswagen Polo.
Bag rattet sad en 21-årig mand. Han er anholdt og sigtet for diverse overtrædelser af den nye lov om vanvidsbilisme, fortæller vagtchefen.
Mandens bil er blevet beslaglagt af politiet, og ved et grundlovsforhør onsdag besluttede dommeren, at han skal sidde varetægtsfængslet i to uger.
Den unge mand, der var alene i bilen, var desuden påvirket, melder politiet.
Biljagten skete i området omkring Knuthenborg Safaripark og skovene i området omkring parken. På et tidspunkt blev der også kørt inde i Maribo by.
Politiet satte efter manden klokken 20.12, og klokken 20.35 var han standset.
Politiet beslaglagde bilen efter den vanvittige kørsel. Foto: Brian FrandsenBrian Frandsen
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde