Politi planlagde aktion mod røvere i Aarhus
Adskillige af politiets patruljevogne rykkede mandag ved middagstid ud til Rådhuspladsen i Aarhus i forbindelse med et røveri mod Danske Banks afdeling på den centrale plads midt i byen.
Tre mænd på 24, 32 og 33 år er blevet anholdt. De sigtes alle for røveriforsøg.
Den 24-årige blev anholdt i det øjeblik, han trådte ind i banken, mens de to andre blev anholdt uden for banken.
Ifølge ekstrabladet.dk ventede et tocifret antal politifolk i civil og i uniform på bankrøverne.
Østjyllands Politi ønsker imidlertid hverken at kommentere, hvilke oplysninger politiet angiveligt havde om røveriet på forhånd, eller hvordan man var kommet under vejr med røveriplanerne.
- Tre mænd er blevet anholdt uden dramatik. Det skete efter en planlagt og koordineret politiaktion, siger politikommissær Mogens Brøndum i Østjyllands Politi.
Han ønsker heller ikke at kommentere, om den 24-årige, der blev anholdt inde i banken, truede med noget.
- Det har jeg ingen kommentarer til, siger han.
De tre mænd, der blev anholdt mandag kl. 12.35, sigtes alle for forsøg på røveri.
Den dramatiske aktion har fået en del århusianske borgere til at ringe til politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned