En københavnsk sexsigtet læge har fået yderligere bekymringer. Manden, der blev varetægtsfængslet midt i december, er nemlig blevet præsenteret for yderligere tre sigtelser.
- Det er rigtigt, at vi har rejst tre nye sigtelser for blufærdighedskrænkelser mod kvindelige patienter, siger politikommissær Henning Schou Kofoed til bt.dk.
Ifølge de nye sigtelser er to af kvinderne blevet krænket både under undersøgelser på Rigshospitalet og ved undersøgelser i deres eget hjem.
Den tredje kvinde er ifølge sigtelsen blevet krænket af lægen i forbindelse med en undersøgelse på Rigshospitalet.
Lægen blev anholdt i december og præsenteret for den hidtil alvorligste af de indtil nu rejste sigtelser.
Den lyder på voldtægt ved anden kønslig omgængelse end samleje. Det er ifølge sigtelsen gået ud over en kvindelig patient, som lægen har voldtaget med en dildo.
Lægen har ifølge sigtelsen også tvunget kvinden til at posere nøgen for sig og til at anvende en dildo på sig selv. Han har angiveligt truet hende med at offentliggøre nøgenbilleder, hvis hun ikke ville makke ret.
Lægen blev i december i første omgang løsladt af Retten på Frederiksberg, men Østre Landsret sendte ham i fængsel. Der skal han indtil videre blive til den 9. februar. Det bestemte Retten på Frederiksberg onsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde