Lørdag aftens Bandidos-fest i Øster Toreby forløb ifølge politiets vagtchef ganske roligt. Omkring 50 personer deltog i festen, og den eneste lovovertrædelse, politiet noterede, var en overtrædelse af færdselsloven. Det drejede sig ifølge vagtchefen om en person, der havde sat nummerpladerne forkert på sin motorcykel.
Politiet var selvsagt ikke inviteret med til selve festen, men sammen med Skat var man til stede i området og registrerede alle deltagerne, da de ankom til festen.
Festen blev holdt i et parcelhus på den lukkede vej Solbakken, hvor Bandidos ifølge politiet er rykket ind i et parcelhus.
Solbakken er en sidevej til Linde Allé og ligger tæt ved Lollandsbanens trinbræt i Øster Toreby.
Politiet ved endnu ikke, om der er tale om et nyt klubhus eller et tilholdssted for Bandidos eller noget helt tredje.
- Men de har kun boet der i en uge, så vi har mistanke om, at det er en indflytterfest, fortalte den ansvarlige for politiets indsats, Jan Nielsen, lørdag aften til folketidende.dk.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker