Politi rykkede ud til to aktioner: To anholdt for busbrand
To 20-årige er torsdag aften blevet varetægtsfængslet i 21 dage sigtet for brandstiftelse. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet har været talstærkt til stede ved to aktioner i København torsdag i sag om brandstiftelse.
Politiet har torsdag været talstærkt til stede ved to aktioner i Københavnsområdet på henholdsvis Nørrebro og i Herlev.
Aktionerne har været en del af en efterforskning i en sag om brandstiftelse. Det oplyser Københavns Vestegns Politi torsdag aften i en pressemeddelelse.
To 20-årige er torsdag aften blevet varetægtsfængslet i 21 dage. Det sker efter et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.
De er mistænkt for natten til torsdag at have sat ild på en bus på Amager Strandvej og forsøg på ildspåsættelse på et ukendt sted på Københavns Vestegn.
De to fængslede blev anholdt torsdag morgen.
Politi og bomberyddere var torsdag eftermiddag først i aktion på Nørrebro. Først på aftenen rykkede aktionen til Herlev.
Københavns Vestegns Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker