Politi savner offer i voldssag
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Politiet vil gerne tale med 60-årig, der blev overfaldet på Blegen i Nakskov den 7. september.
Lokalpolitiet i Nakskov er løbet ind i problemer med at få rede på en dramatisk voldsepisode, der fandt sted ved Blegen udenfor og indenfor Nakskov Idrætscenter mandag den 7. september klokken 14.25.
En 31-årig mand fra Horslunde blev anholdt og anbragt på Oringe efter episoden.
Dengang fortalte vidner, at en cirka 60-årig mand blev flået af sin cykel af den 31-årige på Blegen og tildelt flere slag. Ham vil politiet meget gerne i kontakt med.
Det troede man i efterforskningen, at man havde været, idet en anden 60-årig er afhørt. Denne forklarer, at han kom kørende på cykel og råbte til den 31-årige, at han skulle slappe af. Men denne 60-årige gik ind i svømmehallen og kom ikke i slagsmål med den 31-årige.
De to personer forvekslede politiet og troede i første omgang, at der kun havde været en voldsepisode udenfor, men der har åbenbart været to. Og nu vil man altså gerne tale med ham, der fik bank. Senere skete der også et overfald inde i idrætscentret.
Vedkommende kan henvende sig til sagsbehandleren i politiet Sabine Hansen på telefon 4135 1510.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde