Politi: Seks-årig pige på Sydsjælland blev voldtaget
Københavnsk mand er fængslet for at have udsat barn for en forbrydelse. Politiets efterforskning fortsætter
En lille pige på Sydsjælland har tilsyneladende været udsat for voldtægt af en mand.
Mandag aften anholdt politiet en 41-årig mand fra København og sigtede ham for at have voldtaget pigen, der er seks år.
- Overgrebet er foregået inden for den seneste uge, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen om politiets sigtelse.
Den anholdte nægter sig skyldig.
Den påståede forbrydelse skal være sket, da manden besøgte forældrene til et barn, som er veninde med den seks-årige.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er foreløbig tilbageholdende med oplysninger om sagen.
- Efterforskningen er på et indledende stadie, siger Søren Ravn-Nielsen.
En dommer i Retten i Næstved har tirsdag bestemt, at manden skal være varetægtsfængslet i foreløbig en uge.
- Der forestår nogle efterforskningsskridt, som vi endnu ikke har kunnet lave, så det vil vi bruge tiden på, siger vicepolitiinspektøren.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde