En sønderjysk mor mistænkes for at have slået sine to børn gennem flere år.
Den 44-årige kvinde er tirsdag ved et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i en uge, oplyser politiet.
Volden skal være gået ud over en søn og en datter.
Sønnen er i dag 17 år, og ifølge politiets sigtelse skal han have fået tæsk, siden han var seks år.
Datteren er nu syv år. Hvor længe hun har været udsat for volden er politiet mere usikker på, lyder det fra lederen af lokalpolitiet i Tønder, Svend Erik Paulsen.
Han vil ikke sige, om kvinden nægter eller erkender sig skyldig.
Og han vil heller ikke fortælle, hvordan politiet har fået kendskab til sagen - og om det for eksempel er sket gennem Tønder Kommune.
Børnene er nu midlertidigt anbragt et andet sted.
Grundlovsforhøret i Retten i Sønderborg er foregået bag lukkede døre.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker