Midt- og Vestjyllands Politi sigter en 44-årig mand for vold med døden til følge, efter at mandens samlever natten til mandag døde i parrets lejlighed i Holstebro.
Det var manden selv, der i nattens løb slog alarm, fordi hans samlever, en 46-årig kvinde, ikke var ved bevidsthed og ikke trak vejret, oplyser politiet.
- Der er nogle tegn på, at der har været tale om vold, men vi ved det ikke endnu, fortæller politikommissær Jim Hansen til Ritzau.
Foreløbig har politiet vurderet, at der ikke er tale om drab, men efterforskerne er usikre på, hvad der er foregået, og afventer en obduktion af den døde kvinde.
- Hun bliver obduceret i dag med henblik på at klarlægge dødsårsagen, fortæller Jim Hansen.
Sigtelsen mod manden lyder på grov vold med døden til følge. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holstebro mandag eftermiddag klokken 15.
Ifølge politiet er der tale om par, der har levet sammen i flere år, og som er en del af misbrugsmiljøet i Holstebro.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker