Politi sigter to unge mænd for drabsforsøg efter overfald
To er anholdt efter overfald i Bazar Vest. Men politiet mener, at der stadig er medgerningsmænd på fri fod.
Politiet har mandag morgen anholdt to 18-årige mænd for et overfald ved Bazar Vest i Aarhus lørdag.
De to mænd sigtes nu for drabsforsøg, og de vil blive stillet for en dommer tirsdag morgen klokken otte i Retten i Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Der er dog fortsat medgerningsmænd på fri fod, mener politiet. Derfor vil anklageren ved tirsdagens grundlovsforhør bede om, at det bliver holdt for lukkede døre.
Det var lørdag eftermiddag, at et slagsmål fandt sted i indkøbscenteret Bazar Vest i Aarhus.
To mænd kom til skade - heraf blev en såret af knivstik. Den anden blev slået og sparket, oplyste Østjyllands Politi lørdag aften.
Begge mænd blev efterfølgende meldt uden for livsfare.
Politiet oplyste lørdag, at det ikke mente, overfaldet relaterede sig til en igangværende bandekonflikt, som blandt andet har ført til oprettelsen af en visitationszone i Aarhus.
Da politiet ankom, var mange af de involverede flygtet fra stedet. Men mandag morgen kunne politiet altså anholde to mistænkte.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet