Politiet i Nordjylland går nu efter at få fængslet den mand, der onsdag så ihærdigt forsøgte at undslippe et par betjente.
En biljagt rundt om Frederikshavn endte med, at politifolkene affyrede to skud for at standse bilen. Forinden havde manden ramt den ene af betjentene.
Det var inde i selve Frederikshavn, at en patrulje fattede mistanke til manden, der dog ikke havde tænkt sig at standse. Under flugten kørte han fast på en mark, og derfor lykkedes det politiet at indhente ham.
I et sidste forsøg på at komme fri ramte han den ene betjent, der dog ikke kom alvorligt til skade.
Men for at sætte et punktum trak politifolkene deres pistoler og affyrede først et varselsskud og derefter et skud mod dækkene.
Manden er nu sigtet for vold mod politiet og for at udsætte andre for fare.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker