Politi søger hjælp efter knivoverfald på to mænd i Holstebro
Efterforskere i Midt- og Vestjyllands Politi forsøger at opklare et overfald på Thorsvej i Holstebro lørdag aften. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere gerningsmænd deltog i farligt overfald med kniv lørdag aften.
Politiet håber på oplysninger fra borgere i en sag om et overfald på to mænd, der lørdag aften blev stukket med kniv i Holstebro.
Mændene blev ramt henholdsvis i det ene lår og i brystkassen, oplyser vagtchef Simon Skelkjær ved Midt- og Vestjyllands Politi.
- Der var flere gerningsmænd, siger vagtchefen om overfaldet, som skete på Thorsvej. Politiet fik alarmen klokken 20.21.
Gerningsstedet har været afspærret indtil søndag morgen klokken seks. I området har politifolk med hunde ledt efter spor.
Umiddelbart har politiet betegnet sagen som et forsøg på manddrab, oplyser vagtchefen. De to sårede, der er 24 og 25 år, er dog ikke i livsfare.
Han opfordrer vidner, der eventuelt så optakten med råben og slagsmål i Trekantsområdet i Holstebro, til at henvende sig. Også andre oplysninger om sagen er velkomne, lyder det.
Søndag formiddag har politiet endnu ikke frigivet et signalement af gerningsmændene eller andre informationer om sagen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker