Politiet har endnu ikke navnet på det ene af de fem ofre i den voldsomme bilulykke lørdag ved Holsted.
En familie på fire fra Esbjerg mistede livet ved ulykken, som skete på en skovstrækning på Grindstedvej.
De sad i en bil, som tilsyneladende blev påkørt af en lettisk bilist. Han blev også dræbt.
- Vi har sendt oplysninger til de lettiske myndigheder for at få ham identificeret, siger politiets vagtchef.
De to biler kom kørende i samme retning, da den lettiske bil trak ud for at overhale, har vidner fortalt politiet.
- Nu afventer vi bilinspektørens erklæring. Vi kan ikke sige noget med sikkerhed om årsagen til ulykken, siger vagtchefen.
Et vidne har sagt, at den lettiske bil ramte venstre baghjul på familiens bil.
Hjulet blev revet af, og derefter mistede føreren herredømmet over bilen.
Faren på 37, moren på 33 og parrets to døtre på otte og seks år omkom.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet