Politi søger vidner til knivstikkeri på Nørrebro
Københavns Politi er torsdag aften til stede på Nørrebrogade i København, efter at en mand er blevet stukket med kniv. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
En mand er torsdag aften blevet ramt af knivstik på Nørrebro. Politi afspærrede større område.
Københavns Politi efterlyser torsdag aften vidner til et knivstikkeri på Nørrebrogade på Nørrebro i København.
Det skriver politikredsen i et opslag på det sociale medie X.
En person er blevet ramt af knivstik. Politiet oplyser ikke, hvor slemt vedkommende er kommet til skade.
Jonathan Wald, som er vagtchef hos Københavns Politi, oplyser, at offeret er en mand.
Knivstikkeriet skal være sket omkring Nørrebrogade 228, og der blev spærret et større område af i forbindelse med politiets arbejde på stedet.
Ifølge Ekstra Bladet blev afspærringen ophævet omkring klokken 20 torsdag aften.
Hvis man har relevante oplysninger om sagen, opfordrer politiet til, at man henvender sig på telefon 114.
Knivstikkeriet fandt sted på gaden ifølge vagtchefen.
Ingen er anholdt i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker