Efter mere end et døgns eftersøgning har politiet tabt tålmodigheden med en 48-årig mand, der forleden i Varde skød sin eks-kæreste i maven med et oversavet jagtgevær.
Kvindens to børn var til stede i lejligheden på Hjortestien, da den 35-årige kvinde sent søndag aften blev hårdt såret af skuddet.
I første omgang håbede politiet selv at kunne finde manden, der stammer fra Ølgod.
Men tirsdag var eftersøgningen fortsat i gang, og derfor besluttede politiet om eftermiddagen at udsende foto og beskrivelse af Tonny Vang Pedersen.
Manden er kørende på en lille motorcykel, som kan forveksles med en stor knallert, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Geværet, som blev brugt mod kvinden, er endnu ikke fundet, og det får politiet til at frygte, at den 48-årige fortsat er bevæbnet.
Borgere advares mod at tage kontakt til Tonny Vang Pedersen. I stedet skal politiet kontaktes, hvis man ser ham.
Foreløbigt tror politiet, at manden opholder sig i Varde, Tarm eller Ølgod.
En underbo kom den blødende kvinde til hjælp, da hun gennem sin dørspion havde set Tonny Vang Pedersen flygte ned ad trapperne.
Den 35-årige blev overført til Odense Universitetshospital til behandling.
De første meldinger lød på, at hun var i livsfare.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned