Politi undersøger dødsfald i Ølgod
Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder på en adresse i Ølgod. Man undersøger omstændigheder ved dødsfald.
Syd- og Sønderjyllands Politi undersøger omstændighederne omkring et dødsfald i Ølgod.
Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.
Politiet blev kaldt til Slotsgade klokken 10.10 onsdag formiddag.
Det forventer, at der skal arbejdes på adressen til onsdag aften.
Den afdødes pårørende er underrettet.
Politiet har onsdag eftermiddag ikke flere kommentarer til sagen.
Oftest undersøger politiet dødsfald, hvor man ikke umiddelbart kan fastlægge dødsårsagen.
Det kan også være, at der er omstændigheder, der gør, at man mistænker, at der kan være sket noget kriminelt.
Pressemeddelelsen uddyber ikke, hvorfor Syd- og Sønderjyllands Politi undersøger det pågældende dødsfald.
Politiet oplyser heller ikke noget om den afdøde, eller om nogen er anholdt i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker