Politi undersøger mindre eksplosion i opgang på Frederiksberg
Natten til tirsdag har Københavns Politi undersøgt en mindre eksplosion på Frederiksberg. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Københavns Politi undersøgte natten til tirsdag en eksplosion på Frederiksberg. Det er muligvis et kanonslag.
Københavns Politi har natten til tirsdag været til stede ved en opgang på Frederiksvej på Frederiksberg efter en eksplosion.
Det oplyste vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg til Ritzau tidligt tirsdag morgen.
Der er umiddelbart begrænsede materielle skader, og ingen er kommet til skade.
Klokken 11.15 tirsdag skriver Københavns Politi på det sociale medie X, at der ikke er noget, der tyder på, at der er brugt sprængstof.
- Vi har ikke resultatet af de tekniske undersøgelser endnu. Derfor kan vi ikke sige yderligere på nuværende tidspunkt, men efterforskningen fortsætter, skriver politiet.
Kort før klokken 08.00 tirsdag morgen oplyste vagtchef Henrik Svejstrup til Berlingske, at det muligvis er et kanonslag, som er sprunget i luften.
- Der er et eller andet, der er bragt til sprængning inde i opgangen. Hvad det er, det ved vi ikke endnu – et kanonslag kunne det ligne, sagde han til Berlingske.
Der er tale om en mindre sprængning, lyder det.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 01.11.
Københavns Politi arbejdede på adressen til omkring klokken 07.30 tirsdag morgen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker