Politi undersøger mistænkeligt dødsfald i Allerød

På en adresse nær Allerød Station er Nordsjællands Politi ved at undersøge et dødsfald.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et mistænkeligt dødsfald har fået Nordsjællands Politi til at rykke ud til en adresse i Allerød fredag. Det oplyser politikredsen på Twitter.

Her lyder det samtidig, at der ikke er yderligere kommentarer til sagen.

Politiet arbejder på en bopæl, der ligger nær Allerød Station. Den præcise adresse er ikke oplyst.

Allerød Station ligger på A-linjen i S-tognettet, men der er ingen meldinger om, at politiets arbejde skaber problemer for togtrafikken.