Politi undersøger mistænkeligt forhold i Korsør

Politiet er til stede i Korsør, hvor det undersøger et mistænkeligt forhold. Men der er ingen grund til bekymring for borgere i området, siger politiet. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Politiet er til stede med indsatsleder og hundepatruljer ved Korsør på grund af mistænkeligt forhold.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet undersøger et mistænkeligt forhold i Korsør. Det oplyser vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Jesper Skotte Nielsen til Ritzau tirsdag aften.

Han kan endnu ikke oplyse, hvad det omhandler. Men politiet er til stede med en indsatsleder og hundepatruljer.

Der er ingen grund til bekymring for borgere i området, da der er tale om "en isoleret hændelse", siger han.

Politiet har i forbindelse med arbejdet afspærret Revvej ved Korsør.

- Borgere opfordres til at finde alternative ruter, siger han og tilføjer, at politiet vil være i området "i hvert fald nogle timer endnu".

/ritzau/