Politi undersøger muligt knivstikkeri i Odense
Fyns Politi rykkede torsdag ved 23-tiden ud til en hændelse på Østergade i Odense C. Fredag morgen er politiet færdige på stedet, men undersager stadig sagen. Der er formentlig tale om et knivstikkeri. En person er i behandling. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En person er anholdt, og en person er i behandling efter et formodet knivstikkeri i Odense torsdag aften.
Politiet efterforsker et muligt knivstikkeri, der skal have fundet sted torsdag aften på Østergade i Odense.
Det oplyser vagtchef Johnny Müller Fyns Politi.
- I går ved 23-tiden på Østergade i Odense C undersøger vi en personfarlig kriminalitet.
- Vi har en anholdt. Formentlig er der tale om et knivstikkeri. Vi har en person i behandling, siger han.
Vagtchefen er tilbageholdende med oplysninger i sagen, men han fastslår dog, at intet tyder på, at det er banderelateret.
- Vi har været på stedet og efterforsker stadigvæk, siger Johnny Müller.
Politiet har ikke nærmere oplysninger om den tilskadekomnes tilstand.
Anklagemyndigheden oplyser til TV2 Fyn, at den anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde