Politi undersøger to dødsfald i Aabenraa
For nuværende indikerer intet, at der ligger noget strafbart bag dødsfald i Aabenraa.
To personer er søndag middag fundet døde på en adresse i Aabenraa.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet er i gang med at klarlægge omstændighederne omkring dødsfaldene.
Men for nuværende er der ikke noget, der indikerer, at der ligger et strafbart forhold bag.
Det siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen i pressemeddelelsen:
- Intet i de foreløbige undersøgelser indikerer, at der ligger et strafbart forhold bag. Yderligere undersøgelser skal nu foretages og vil bidrage til at fastslå de nærmere omstændigheder omkring de to dødsfald.
De pårørende er underrettet.
Sagen blev anmeldt klokken 12.07.
Efterforskningen har medført, at der søndagen igennem har været meget politi til stede i Aabenraa, ligesom der er foretaget afhøringer i området.
Syd- og Sønderjyllands Politi har søndag aften afsluttet deres arbejde på stedet.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker